Vores elever har fået status af speditører

Den 31. august er vores 2 dygtige elever Frederik Østergård Jensen og Vibeke Kristensen færdige med deres uddannelse og kan nu kalde sig speditører.

Begge fortsætter hos os.


AEO-certificering hos Toldstyrelsen

Vi er stolte af at vi pr. 30. august 2020 har fået vores AEO-certificering hos Toldstyrelsen i Danmark.

Vores certificering gælder både toldforenklinger og sikkerhed/sikring så vi står godt rustede til fremtiden.


Drift i juli og august 2020

Som tidligere år, vil vores trafikker være påvirkede af ferieforhold i de forskellige lande samt nedsat kapacitet til fragt på færgerederierne.
Derfor må der påregnes reduceret antal afgange og længere transittider.
Vores kontorer er som altid bemandede alle arbejdsdage. Alle er velkomne til at kontakte os, hvis man har spørgsmål til konkrete sender etc.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer.


Oppdatered information vedr Spanien og Covid-19

I endnu et forsøg på at inddæmme COVID-19 smitten, har de spanske myndigheder lukket ALLE ikke livsvigtige virksomheder/arbejdspladser med øjeblikkelig virkning. Brud på dette idømmes meget høje bøder.

Dette gælder foreløbig indtil 12.04.2020.

D.v.s. alle sendinger til/fra Spanien skal tjekkes på forhånd, hvorvidt de kan gennemføres eller ikke.

Indtil videre er det fortsat muligt at transitere FTL til/fra Portugal via Spanien


Vedr. udviklingen innen Transport p.g.a. Covid-19

Opdatering fra Håkull A/S

 

Der har været en dramatisk udvikling i Skandinavien og Europa i forbindelse med udbredelsen af Covid-19 virus. Vi har fulgt og følger stadig udviklingen meget nøje. Vi registrerer, at mange lande nu indfører drastiske skridt i håb om at begrænse udviklingen.
Myndighederne herhjemme og i andre lande påpeger samtidigt, at det er vigtigt at holde erhvervslivet igang. I den forbindelse anses godstransport som en samfundsvigtig funktion.

Selvom mange grænser er lukkede, tillades godstransport, dog med ventetider og kontroller. Der er indført strenge restriktioner hos alle de virksomheder vi læsser eller læsser af hos samt på alle terminaler. Vores chauffører udfører et særdeles vigtigt arbejde, især i disse dage, og som bekendt er de undtaget reglerne om karantæne efter at have kørt i andre lande (forudsat de er friske og raske). Vi er meget stolte at vores vognmænd og chauffører, som sørger for at vore kunder kan opretholde deres drift. Dette gælder selvfølgelig også vores ansatte på kontorer og på terminaler.

Det som desværre også rammer os, er at vi har fået væsentlige omkostningsforhøjelser efter indførelsen at diverse restriktioner etc.. Vi registrerer, at færgerederierne har ændret/indstillet ruter og afgangstider samt ændret deres rater. Vi må derfor hele tiden vurdere, hvilke ruter vi skal/kan benytte.

Færgeændringerne, restriktionerne på grænserne, undervejs og hos kunder/deres leverandører betyder øget ventetid og sammen med en dramatisk kursudvikling på især norske kroner, som vi har har absorberet siden 16. marts, ser vi pr. 20.03.2020 ikke anden mulighed end, indtil videre, at søge delvis dækning af dette hos vores kunder. Vi henviser også til vores generelle transportbetingelser pkt. 2.

Vi er helt beviste om, at dette er vanskeligt for alle, men for at vi skal kunne opretholde vores tjenester og kunne betale vores trofaste vognmænd og andre leverandører, kommer vi ikke udenom dette. Vi håber selvfølgelig, at dette bliver kortvarigt. De tiltag vi indfører kan ændres, men i så fald vil vi komme med opdateret information. Oversigten over de økonomiske tiltag vi indfører, kan oplyses ved henvendelse til et af vore kontorer imorgen. Da disse ekstraordinære tiltag er helt nødvendige at indføre, tror og håber vi, at vores loyale kunder har forståelse for dette.

Hele transport- og logistikbranchen befinder sig i en force-majeure sitation i øjeblikket. Vi ønker samtidig, at gøre opmærksom på, at de økonomiske tiltag/valutatillæg vi indfører langt fra dækker vores faktiske omkostninger.

Vi håber, at vores kunder fortsat kan opretholde deres drift og vi skal gøre vores yderste fra vores side.

På et tidspunkt vil vi jo vende tilbage til det vi tidligere kendte som «normale tilstande».


Corona - information

Som det er alle bekendt, har myndighederne indført meget strenge forholdregler i Danmark, Norge og flere europæiske lande for at forsøge at begrænse Corona smitten. I Danmark gælder dette forløbig indtil 13.04.2020, i andre lande gælder andre perioder.
Enkelte brancher er specielt vigtige at forsøge at holde igang så længe det er muligt, herunder er godstransport beskrevet som særlig vigtig.

Mange lande udvider deres forholdsregler løbende. Vi vil, i denne fase, forsøge at løse vores opgaver så godt vi overhovedet kan, men der vil komme forsinkelser/færre afgange/kø situationer på bl.a. grænserne etc. så længe dette står på.

På baggrund af dette står det klart, at transport- og logistikbranchen ikke længere har mulighed for at kunne fungere som normalt, vi befinder os i en force majeure situation i øjeblikket.

Ved behov, beder vi vores kunder afklare med deres kontaktpersoner hos os, hvordan trafikker og bookings vil kunne gennemføres. Vi vil formentlig ikke kunne give eksakte svar på ethvert spørgsmål, men vi vil gøre vores yderste for at løse alt  på bedste vis.

Det er meget vigtigt at nævne, at vores chauffører gør et fantastisk stykke arbejde i denne helt usædvanlige situation, vi befinder os i. Af respekt for dette, er det vigtigt, at både vi og vores kunder tilrettelægger tingene for dem så transporterne kan forløbe så normalt som muligt.

Weekendens skærpede forholdsregler både her og i andre lande byder på en del transport tekniske udfordringer som desværre medfører tilsvarende økonomiske udfordringer, som vi må komme tilbage til. Udover de skærpede forholdsregler rundt omkring, har den historisk lave kurs på bl.a. norske kroner en negativ effekt, også for vores virksomhed. Vi tager vores samfundspligt alvorlig, men kan ikke afvise, at vi kan komme til at regulere vores rater for at kunne opretholde vores forskellige trafikker.

Færgeruterne mellem Danmark og Norge tillader os i øjeblikket at komme frem og tilbage, dog på noget andre vilkår end vi er vant til. Flere færgeruter er midlertidig indstillet og andre sejler med reducerede afgange. Vi har tiltro til, at godstrafikken opretholdes i størtst muligt omfang da det er vigtigt for hele  erhvervslivet, men det bliver midlertidigt på andre præmisser.

Håkull A/S chauffører og ansatte forholder sig til og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at reducere smittefaren mest muligt. Derudover beder vi vores kunder guide vores chauffører, hvis man har indført specielle egne regler.

Desværre må vi nok forvente, at dette ikke bliver den sidste information om Corona situationen, men vi er overbeviste om, at alle led i transportkæden gør deres bedste for at minimere smitterisiko og være positive og gøre deres bedste i denne krævende situation.


Information Corona samt færgedokning

Corona-virus
Håkull A/S følger nøje med i udviklingen af situationen.
Vi er i løbende kontakt med vore samarbejdspartnere rundt om i Europa, bl. a. Italien. I øjeblikket forløber godstransporterne stort set normalt, dog er der enkelte virksomheder som har lukket og forsinkelser kan desværre forekomme.

Dokning Color Line «Superspeed 1»
Color Line dokker “Superspeed 1” I perioden 16.03 til og med 27.03.
Dette betyder naturligvis pres på den tilbageværende kapacitet og kan medføre forlængede transittider etc.
Hvis man har behov for information vedr. afgange, transittider i denne forbindelse, bedes man kontakte et af vores kontorer.


Ny ansatt Nørresundby

Det er med fornøjelse, at vi kan meddele, at Claus Petersen (51) er ansat på terminalen hos os pr. 1. september.
Claus har mange års erfaring indenfor sit område.
Vi byder Claus velkommen og glæder os til at arbejde sammen med ham


Informasjon fra Håkull A/S

Tiden flyver afsted og snart er det juli og august.
I den forbindelse gør vi også iår opmærksom på, at transportmarkedet ændrer sig i ugerne 27 til 35. I denne periode vil der være de sædvanlige udfordringer i forbindelse med udvidede kørselsforbud i en del europæiske lande, i nogle tilfælde allerede fra fredag eftermiddag til og med søndag. Desuden vil der være begrænset kapacitet på færgerne på grund af den øgede mængde af turister. Disse forskellige forhold betyder desværre færre afgange, længere transittider og mulige omkostningsforhøjelser. Vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for at opretholde en så normal drift som muligt.
Vi beder vores kunder tage disse forhold i betragtning, når de bestiller transport. Desuden står vi som sædvanlig til rådighed, hvis man har behov for flere oplysninger.

Pr. 2. juli åber et nyt stykke motorvej mellem Arendal og Tvedestrand. Som set så mange gange tidligere medfører dette, at der også her opkræves bomafgift. Denne nye afgift ser vi os desværre nødsaget til at opkræve hos vores kunder.

Vi ønsker alle vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere en rigtig god sommer og god ferie.


Olietillæg juni 2019

Vores olietillæg stiger 0,3 procentpoint pr. 01.06.2019.